002552.4 Magdalene Danielsdatter Calou

Mor:	Mette Didriksdatter Grubbe	(ca 1612-1660)
Far:	Daniel Calou	(1614-1686)
Ekteskap:	13. sep 16401	Aalborg, Danmark

Familie 1:	Johannes Friedenreich	(1641-1690)
Ekteskap:	11. mar 1666	Budolfi i Ålborg, Danmark.
Barn:	Mette	(1666-1689)
	Daniel	(1668-1675)
	Christopher Didrik	(1669-1726)
	Margaretha	(1670-1671)
	Abraham	(1671-1671)
	Julius Fredrik	(1673-1700)
	Johannes	(1675-1739)
	Magdalene Margaretha	(1676-1742)
	Daniel	(1677-1758)
	Abraham	(1678-1678)
	Christian	(1680-1726)
	Peter	(1682-?)Levde 1691
	Samuel	(1683-1683)
	Anna Catharina	(1685-1714)
	Abraham	(1687-1687)

fra Johannes Friedenreich og sønnen Christians familieopptegnelser:
Efter den barmhiertige Guds beskikkede Raad og Slutning i Himmelen bekom ieg ved den weledle og øjlærde Mands Herr Doctor Nicolaus Benzon, Senior Med. & Philos. Doctoris og Equit: Divi Marci, som af mig der til war ombedet, af Herr Daniel Calovio, Consule primario, Tilsagn paa hans kiereelskende Daater Dydedle Møe Magdalena Calowin, som og siden udi welb. Herr Doctor Benzons og andre hæderlige og øyfornemmes Nærværelse ved en Aftens Maaltid udi Glæde blef confirmered.
Anno 1666 11. Martii stod derefter udi Jesu velsignede Nafn vor Brøllupsfest udi Compagnie Huuset her i Aalborg udj en stor, høyfornem og berømmelig Forsamling, eflter at jeg og min Allerkiereste ware copuleret af Magistro Jacobo Hansen udi St. Bodels Kireke uden nogen forregaaende Troloffvelse. Gud gifve, at dette Voris Ecteskab, som med Gud er begynt christelig i Welsignelse og Glæde, maa fremføris og i Himmel-Saalighed endis.

Du grumme Død! som udi saa kort en Tiid haver med din græsselige Piile dødet disse tvende unge Hierter og afskaaren deris Tiid her i Verden! Mens Tack skee dig o Jesu, som haver opsamblit deris Siele og ført dem i Abrahams Skiod til evig Herlighed!
Skrev Johannes i 1671, etter å ha gravlagt en datten Margretha og sønnen Abraham det året.
Og barna kom tett, 15 stykker tilsammen
1683, 22. Novbr. Torsdag Afften mellom 3 og 4 er min Allerkieriste forløst med den 10de Son, som den 27. dito Tiisdagen i St. Budolphi Kircke af Magister Peder Reenberg blev indlemmit i Christo og kaidit Samuel, mens hand var sin kiere Moder en Smerte-Son, thi hun mod ald Forhaabning ved Guds sonderlige Barmhiertighed og alle voris indstendige Bonner blev frelset ved Livet. Men hand, hans liden Samuel blev himmeltagen om Fredagen Afften mellom 4 og 5 efter hand 3 Dage tilforn var døbt. Gud lade os finde hannem i Himmelen.

An. 1666 13. December Luciæ Dag paa en Torsdag Morgen imellem 4 og 5, hafver den trofaste Gud naadeligen forloset min Allerkieiiste og velsignet os i voris Egteskab med en Himmelplante, en ung Daater Mette, som er opkaldet efter hendis gode salig Beste Moder Mette Grubbe…
O Du Gudfrygtige Læsere, see nu, hvorledis hendis Afgang var af denne slemme Verden, og betenck hierteligen hvor uvis din Dødstime er.
Hun var sine kiere Forældre, saalænge hun levede, en lydig og allerkiæriste Daater, hvorfore hendis Død var dem desto smerteligere og allermeest bedrøvelig og ynckelig, fordi hun paa saa jammerlig en Maade maatte ende sine Dage.
Thi Anno 1688 den 21. Septembris tog hendis allerkieriste nu salig Fader hende fra Ålborg med sig til Kiøbenhavn, og det af den sær faderlige Affektion hand baar til hende, paa det hun der kunde besøge sin kiere Faders Slegt og Venner, men der hendes kiere Fader med hende der nogen Tid havde fortovet i
Kiøbenhavn og mediertid alting hvad rart var at see, ladet viise, tog hand den 17. Decembris samme Aar en kierligst Afskeed med hende, og efter hendis egen og kiere Herr Far Broders, Seigneur Christopher Heerfordts og hans Kieristis Begiering gav hende Forlov at blive der i sin kiere Hr. Far Broders Huus indtil hand igien vilde hiemkalde hende (men hun kom til det beste Hiem). Hvorfore, efter at hun nogen Tiid der hafde vaarit, hendis kiere Fader skrev hende til den 28. Martii 1689, at hun maatte lave sig til at reise hjem igien, helst eftersom hendis kieriste Moder var svag og skrøbelig, saa at hun ey kunde fra Huuset og formedelst hendis kiere Moders Opvartning undværis. Men hun svarte strax med ald lydig Ærbødighed, at hun skulde sine Forældris Befaling adlyde, dog begierte, at maatte blive der nogit saasom Sommeren stod for; tilmed saa hafde hun Lyst at see et kosteligt og rart Opera, som var anstillet og gjort Hans Kongelige Mayestet til Ære og blev præsenterit paa Hans Fødselsdag den 15. Aprilis, og siden den 19. Aprilis for andre fornemme Folck som en raritet skulde holdis, hvilcket ogsaa skeede til allis Ulycke, saa denne Dag, denne Fredag den 19. Aprilis maae kaidis en Jammerdag, og er en uforglemmelig Dag. Thi hun fuldte samme Dag hen med sin kiere Broder Christopher Dieterich og kiere Far Brødre Børn til dette Opera-Huus, som var opbygt af bare Træ Breder ved Enden af Enke-Dronningens Slot Amalien Borg og var inden, udj allevegne ganske omsatt og beklæd med mangfoldig Eenebær Riis og mellom disse Riis var allevegne satt Olielamper af Glas. Men see hvad skeer der?
Efter at Folckene nep havde vaaret inde et Qvarter, da kom der en jammerlig Skrig at der var Ildløs, hvilcken Ulycke skeede af en Lampe, som gick i Stykker af Varmen og strax antendte, hvorfore alle Folckene som meesten kom ind af een Dør, søgte at vilde ud af samme, men som Døren var lidle, at der var ingen Rom at komme ud, da undertrod den ene den anden, saa at der var ingen Redning før Ilden omspente det ganske Huus, saa at somme døde af Forskreckelse, tomme qvæltis baade af Ryggen og
den store Trynge, og andre opbrændte levendis; ingen kunde frelse den anden, icke Manden sin Hustru, icke Broderen sin Syster. Denne Ulycke maatte dette Salig Guds Barn udstaa, da hendis Broder, som sad paa samme Benck hos hende, ved Guds Allmegtighed underligen af den forfærdelige Lue undgick, som strax andendags Morgen opsøgte hendis døde Legome, som dog Gudskeelov var heel og ubeskad, thi hun var undertrygt af de mangfoldige Mennisker, saa Ilden ey kunde opbrænde hende, blev derfor ført hiem til sin kiere Fætters Huus, hvis Daatter og Broder Daater med mange af voris Venner, ia, andre mange Siele
nogle Hundrede maatte i denne grumme Ild opoffre deris Liv, hvorfore hun 2 Dage derefter om Afftenen blev hensat i den Tyske St. Peders Kirke udi et Capell og blev der den sædvanlige Ceremonie med Jordpaakastelse af Doctore Johanne Lassenio Set. Th: Professore forrettit. Men som hendis Forældre elskte hende saa inderligen, siuntis de dog at have nogen Trøst dersom de hafde hendis Lig hiemme, hvorfore hendis Broder, som ey kunde faae hende levendis ud med sig, bragte hende død til Aal¬
borg, hvor hun strax Dagen effter Ankomsten den 26. May samme Aar blev taget af Skiberommet og med hæderlige og høyfornemme Folckis Comitat henført til vor Frue Kircke og der nedsat i sine Forældris Grav. Der hviler hun til den yderste Dag. Wi maae vel med Sorrig tencke, at hun har udstaaet stor Pine, men vi
maae og trøste os, at hun med saa mange Guds Børn er ligesom paa Eliæ gluende Vogn opfaren til Himmels, hvor ingen Pine rører hende. Hun døde vel frisk og sund i hendis blomstrende Alder, men hun har faait for det forgiengelig det uforgiengelig, for det timelig det evige Himmerige, hvor ingen Aar, Dage eller Alder regnis; Hun døde vel om Sommers Tid men er nu der, hvor der hvercken er Sommer eller Vinter, Hede eller Frost, mens nyder en overvættis usigelig Glæde i Evighed, hvor hun har faait den ypperste Brudgom Jesum Christ.
O, Menniske tenck, io icke, at disse Mennisker, som saa elendig undkom, vare Syndere fremfor andre, men bed Gud, at Du maa være bereed, naar, hvor og paa hvad Maade hand vil kalde Dig fra dette jordiske Herberge, paa det Du kand komme i de himmelske evige Boliger. Gud hielp os Amen.²

På tidlig 1700-tall ble det gjort opptegnelser av gravskrifter i Vor Frues kirke i Ålborg. En av gravminnene hadde følgende Indskrift:

Diese schlauf-kammer ist cevid medt zveien Ruhe stelle für die entstellen cörper und gebeine der in Gott lebenden Seeligen Seelen Johannes Fridenreich4), welcher d. 11. May A° 1690 das zeitliche verlassen und ein 19 Jahre seines alders zu seinen vattern versamlet worden und seiner vihlgeliebten Frave Magdalena Fridenreichs, geboren Calovie, welche aus dieses eitelcheit getreten d. 28. Janvari A° 1701. Ihres alters 54 jalir und ihre Erben bis der barmherzige Gott und Jesen grosen Tage leib und vereinigen und zug ewige vehrenden freude und herlicheit wieder auferwechen wirdt.

---

Kilder og vedlegg:

For primærkilder se min artikkel:
Cecilie Simon: Offisersslekten Winther -dens opphav og de første ledd av slekten i Norge, NST bind 48, hefte II – Norsk Slektshistorisk Forening  

1. I min artikkel har jeg 25. mai 1640, hvilket er feil. Riktig dato er 13. sep 1640 ↩︎
2. Inger Klūver, PT 1918 ↩︎