REISEBLOGGEN-Bli med på tur!

| Mor: | Marthe Olsdatter | (1766-1841) |
| Far: | Jørgen Andersen | (1761-1820) |
| Ekteskap: | 31. okt 1790 | Trøgstad |
| Familie 1: | Ole Johnsen | |
| Ekteskap: | Nei | |
| Barn: | Johan | (1830-1836) |
| Familie 2: | Ole Andersen | (1804-1866) |
| Ekteskap: | 30.des 18343 | Trøgstad |
| Barn: | Anders Karen Anne Maria (Uldring) Mathea | (1835-1853) (1838-1916) (1843-1882) (1848-?) tjente 1865 på Løken, trolig død før 1882 |
Da Olia ble konfirmert den 26. nov 1820 i Trøgstad, fikk hun karakteren Maadelig. Det plasserte henne så langt ned på konfirmantlisten, at presten bare anså at 2 konfirmanter var dårligere enn henne. Den ene av dem tunghørt og stum, den andre «have noget paa sine som ej kan tale».
Hennes far var nylig død, men Olia bodde fortsatt på Vinhus. Tvillingsøsteren Anne, som ble konfirmert samme år, bodde på Aas og var oppført med Ole Aas som formynder.
Og så måtte nok Olia ut i tjeneste.
I mange af vore landsbygder er det godt nok for tjenestfolkene at have sit nattleie i fæhuset… Forteller Eilert Sundt i sin bok ”Om sædelighedstilstanden i Norge”
…”Dette værelse skulde være pigekammer” ytrede jeg. ”Nei, jeg har det til gjæstekammer; for der så godt at have et varmt værelse, når det kommer fremmede sent ud på aftenen,” svarede manden. ”Så lad meg se, hvorledes pigerne have det i fjøset!! vedblev jeg. Og hvilken indretning jeg der fik se! Kreaturene i 2 rader, med hovederne ind til væggen, mellem radene en urenlig gang, og inderst i gangen pigernes seng: Skvært og stænk af styggeste art måtte kunne nå dem, som sov i den, I den anden ende af fjøset, var en svinesti, hvor to store bæster gryntede og stinkede, og væg i væg med og indenfor stien stod tjenestegutternes og lægdemandens senge, således anbragte at man måtte gå igjennom saue-bingen for at komme til dem…
”Men ved de, hvad: det er stygt alt ihob;” – ”Ja, men, vedblev bonden, er det ikke underlig alligevel: af de 3 gjenter ligge bar de 2 her i fjøset, og den 3 die have vi i kjøkkenet for at have hende i nærheden; men de skiftes til, for ingen af dem vil ligge inde.”
”Så? nu ja -, så er dette netop noget af det styggeste ved tingen, som De og alle husbønder burde være opmærkomme på. Her i fæhuset kunne vel pigerne og guttene have frit spil om nætterne; men det skulde de sanderlig ikke have lov til.”
En præst her på Østlandet har anvist sine tjenestefolk af begge kjøn soverum i drengestuen. Når der var så mange sammen, mente han, var det fast utænkeligt, at der kunne finde utilbøligheder sted iblandt dem. Jeg anser det også meget mulig at, de husmandsbørn, som tjene på samme præstegård, selv ikke stødes eller såres ved dette forhold, som de vel er altfor vante med før.4
Det var nok slike forhold som Olia og de andre husmannsungene levde under, og resultatet var at hun ved juletider 1830 fødte en «uekte» sønn Johan på Blegerud i Trøgstad. Barnets far var var Ole Johnsen Sparkerud, men de giftet seg aldri. 5 ½ år seinere druknet lille Johan hos sin stefar i en dam på Solbergeiet.

4 år senere var hun gravid på nytt, men denne gangen giftet hun seg med barnefaren Ole Andersen, og flyttet in til sine svigerforeldre på Solbergsslora. Etter noen år på Slora, levde familien sine liv rundt om på ulike husmannsplasser i Trøgstad, helt til vi i 1864 finner dem på Grønlund under Bratvedt. Der døde Ole i 1866, og så flyttet vel Olia til datteren Karen på Løkka i Lillestrøm. Det var i alle fall der hun døde den 9. feb 1882.
Enken fattilem Olia Jørgensdatter Løkka, Stalsbergeiet, 77 Aar gl, to myndige Børn, Datteren Karen Olsdatter 5
Kilder og vedlegg: